16/5-2025
Vi er stolte af at kunne dele nyheden om, at vores administrerende direktør, Michael, er blevet valgt som ny formand for Plastindustrien.
Michael har i mange år været en aktiv del af bestyrelsen og har med stort engagement bidraget til at udvikle og styrke den danske plastbranche. Nu overtager han stafetten fra Søren Ulstrup, vicedirektør i SP Group, der efter hele 12 år som formand giver posten videre.
"Jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at positionere plastindustrien som en vigtig del af den grønne omstilling – og som en branche med stærke løsninger, dygtige virksomheder og masser af potentiale” udtaler Michael.
Stort tillykke, Michael – vi glæder os til at følge og støtte dig i den nye rolle! 💪