⭐️ 30-ÅRS JUBILÆUM ⭐️

 

Hos LYNDDAHL kan vi i dag (01-11-2022) ønske vores medarbejder Michael Lundager Petersen tillykke med sit 30-års jubilæum. Han startede i virksomheden i 1992, som en af de første elever på Plastmageruddannelsen i Danmark. Han har gennem årene både arbejdet med ekstrudering af slanger, rør og profiler og er i dag beskæftiget på vores nathold inden for produktion af fiberrør. Michael synes det har været spændende at være en del af virksomhedens udvikling og rejse – der er jo sket en hel del gennem årene. Han har derfor også løbende måtte omstille sig til nye ting og opgaver, og udviklet sig rigtig meget både personligt og fagligt.

 

Michaels kollega Palle udtaler: ”Michael er, efter min mening, en af de dygtigste medarbejdere vi har i virksomheden. Han er enormt pligtopfyldende, detaljeorienteret, løsningsorienteret og går meget op i at tingene er i orden. Han er rar, en god kollega, og så har han humor”. Kollegaen Erland, tilføjer: ”Jeg har tilbragt mange gode timer sammen med Michael gennem årene – og ligesom Palle, må jeg sige at han er meget dygtig inden for sit felt. Det er imponerende, hvad han fx ved om råvarer helt ned til mindste detalje. Og så er han altid glad og hjælpsom overfor alle”.

 

Vi takker Michael for den store indsats igennem årene. Vi er glade for og stolte af at have ham med på holdet og ser frem til at fortsætte samarbejdet i mange år endnu.



⭐️ 30-ÅRS JUBILÆUM ⭐️